Som billedmager beskæftiger jeg mig hovedsagelig med akrylmaleri. Hertil kommer figurer i jernskrot. Jeg er autodidakt, har dog deltaget i adskillige kurser igennem årene. Jeg har malet det meste af mit liv, men det er især inden for de seneste 10-15 år, hvor jeg har været uden for erhverv, at jeg har fundet tid og overskud til rigtig at udfolde mig.
Jeg elsker former og farver, og jeg lader mig inspirere af al slags kunst, liv og mennesker på gaden samt blomster, træer, landskaber og vores varierende årstider.
Du er velkommen til at kontakte mig pr. telefon eller mail, hvis du er interesseret i at se nærmere på mine ting.